Rullende vedligeholdelsesplaner – hvad betyder det?

Den 13. januar 2016 trådte bekendtgørelsen om vedligeholdelsesplaner i den nye lejelov i kraft.

Den indebærer, at alle udlejere af private udlejningsejendomme med mindst syv lejemål skal have udarbejdet en rullende 10-årig vedligeholdelsesplan inden den 1. juli 2016. At planen er ’rullende betyder, at planen skal opdateres hvert år inden den 1. juli, så den altid gælder 10 år frem.

Vedligeholdelsesplanen skal være tilgængelig for ejendommens beboere, hvis de beder om det. Det vil sige, den behøver ikke at blive hængt op eller sendt ud elektronisk, medmindre en beboer beder om at se den. I så fald er udlejer dog forpligtet til at gøre den offentlig på den ene eller den anden måde. Desuden skal både ejer, en beboerrepræsentant og en rådgiver/byggesagkyndig deltage hvert år, når ejendommen skal registreres

Indholdet

En vedligeholdelsesplan foregår i to etaper; Først kommer én af vores byggesagkyndige ud til jer og foretager en grundig gennemgang af jeres ejendom for at udarbejde en uvildig tilstandsvurdering. Dernæst samles det hele i en vedligeholdelsesplanen, som indeholder en prioriteret liste over, hvilke vedligeholdelsesarbejder der bør foretages først, og hvilke der kan vente. Derudover indeholder planen et 10-årigt budget, så man altid har styr på, hvor mange omkostninger, der må forventes de kommende år.

Du behøver ikke at være fagspecialist

Den endelige rapport er desuden skrevet i et nemt forståeligt sprog, så selv hvis man ikke har en håndværksmæssig baggrund vil man kunne bruge den. Derfor er vedligeholdelsesplanen et godt styringsværktøj for både bestyrelsesmedlemmer, ejere, lejere, andelshavere og udlejere uanset faglig baggrund.

Er I i tvivl om jeres ejendoms tilstand?

VOPA udarbejder vedligeholdelsesplaner til ejer- og andelsforeninger samt til private udlejningsejendomme, som skal nå det inden 1. juli, og vi kan også hjælpe jer!
Alt, I skal gøre, er at kontakte os enten via telefon, mail eller chat, så sender vi et uforpligtende tilbud på netop jeres boligforening.


 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail