Debatten raser om energimærkningsloven

Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt blev i oktober 2015 bedt om at redegøre for, hvor mange private udlejningsejendomme og almene boligafdelinger, der ikke har et lovpligtigt energimærke. Hertil svarede ministeren, at det faktisk er mellem 50 og 60 % af de 140.000 lejeboliger, der ikke er blevet energimærket.Tektsboks, der forklarer ministerens svar vedr. energimærkningsloven

Årsagerne til manglende energimærkning
I en artikel i Ingeniøren fra den 10. december 2015 foreslås det, at den begrænsede energimærkning af lejeboliger kan have med Energistyrelsens manglende kontrol at gøre, idet der i 2014 kun blev udskrevet fem bøder.

En anden – og måske mere vægtig – årsag, som Ingeniøren også nævner, er, at ejerne af udlejningsejendomme ikke kan se fidusen med energimærkning, da det kan være svært at gennemskue de besparelser, som energimærket kan give.

I kommentarerne til Ingeniørens artikel understreges det også flere steder, at det manglende incitament til at få udarbejdet et energimærke bunder i, at man ikke tror, det vil resultere i økonomiske besparelser, og at energimærkningsloven og forældelsesreglen derfor bare er bureaukrati vedtaget af politikere uden indsigt i emnet.

Hvor er besparelserne?
Overordnet set handler kritikken af energimærkningsloven – uanset om det drejer sig om ejer-/andelsforeninger eller udlejningsejendomme – om, at de besparelser, som energimærket lover, ikke umiddelbart er tydelige for boligejerne. En evaluering fra 2008 har da også vist, at på trods af at energimærkning har til formål at værne om miljøet og give økonomiske besparelser, så er det ikke alle, som direkte kan mærke det på pengepungen.

Men ifølge bygningskonstruktør og direktør i Vopa A/S, Jeppe Skou-Madsen, er det ikke helt så sort/hvidt. Han mener, at nogle kan spare rigtig meget, hvis de fx har uisolerede varmerør i kælderen og vælger at få disse isoleret.

”Lige sådan er der meget at spare, hvis man ikke har isoleret op mod kolde loftrum og ned mod kolde kældre. Her vil en energikonsulent notere det i energimærket, og hvis man så får udført de pågældende energirenoveringer efterfølgende, er der mange penge at spare”, forklarer Jeppe Skou-Madsen

Udskiftning af vinduer
Et sted, hvor man også kan spare penge, er på vinduerne. Hvis vinduerne er utidssvarende og lukker for meget kulde ind, kan det ofte betale sig at skifte dem ud. Men det er ikke nødvendigvis nok at udskifte fra fx 2-lags termoruder til 3-lags energiruder. Dertil er tilbagebetalingstiden for lang.

Men skifter man til vedligeholdelsesvenlige vinduer af fx træ/alu eller komposit, ser regnestykket anderledes fordelagtigt ud. Siden 1991 har man monteret træ/alu-vinduer, og mange steder holder de endnu.

Det bliver bedre
I evalueringen fra 2008 fremgik det, at kun halvdelen af nybyggede boliger havde et lovpligtigt energimærke, og at det ikke havde nogle konsekvenser, hvis det manglede.
Noget tyder dog på, at man kommer tættere på målet med energiloven. I en opgørelse fra Energistyrelsen over boliger, som er bygget fra 2013 og frem, havde 70 % havde fået et energimærke.

Skal vi hos Vopa hjælpe dig med et energimærke, så tag kontakt til os, og få et uforpligtende tilbud.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail