Mange andels– og ejerforeninger i København ligger i etageejendomme. Og når vi bor tæt sammen, er der øget risiko for sammenstød, men hvad stiller man egentlig op med naboklager i ejer-/andelsforeningen?

De fleste, der har boet i Københavns ældre etageejendomme, ved, at man må tolerere en vis mængde almindelig hverdagsstøj fra naboer. Det kan være støj fra elektroniske aparater som TV eller stereoanlæg, det kan være, at overboen øver sig for højlydt på sin nye el-guitar, eller det kan være vaskemaskinens centrifugering.

Men også andre gener end støj kan være årsag til konflikter. Det kan være børn eller dyr, der tramper eller løber op og ned ad trapperne, eller det kan være tobaksrøg eller mados, som irriterer.

Spørgsmålet er, hvor mange gener fra naboer, man er nødt til at acceptere, og hvornår det er nødvendigt at klage eller ligefrem flytte.

Flertallet hjælper naboen
I september sidste år offentliggjorden Boligsiden.dk en undersøgelse, der viste, at 30 % af de 1.253 adspurgte brugere på siden havde overvejet at flytte på grund af deres naboer. 9 % havde allerede oplevet at flytte, fordi de var så trætte af deres naboer.

Heldigvis er der ikke kun negative tal i Boligsidens undersøgelse. Hele 58 % af de adspurgte svarede nemlig, at deres naboer var helt ok, og hele 92 % hjælper naboen, når de er på ferie ved fx at vande blomster eller tømme postkassen.

Reglementer kan afhjælpe nabostrid
I de fleste ejer- og andelsforeninger er der i bestemmelser eller vedtægter udspecificeret en husorden, som alle beboere forventes at overholde. Denne kan for eksempel indeholde retningslinjer for støjgener som brug af vaskemaskiner og støvsugere samt afspilning af høj musik. Mange foreninger har valgt at forbyde disse aktiviteter efter fx klokken 22.00.

Hvor kan man klage?
Hvis man bor i en ejer- eller andelsforening, og en nabo ikke overholder husordenen, foreslås det typisk, at man først forsøger at rette henvendelse til den pågældende nabo og løse problemet selv.

Men hvis problemet alligevel vedbliver at eksistere, kan man som regel indgive en skriftlig klage til foreningens bestyrelse eller administrator. Praksis er forskellig i de mange foreninger, men typisk foretager bestyrelsen sig ikke noget i sagen, før de oplever flere klager (fra flere forskellige) over den samme ejer eller andelshaver. I så fald tager bestyrelsen som regel kontakt til den pågældende og informerer om, at der er modtaget klager.

Hvis vedkommende ikke retter sig efter bestyrelsens påtale, kan bestyrelsen i en andelsforening i værste fald vælge at ekskludere personen for overtrædelse af husordenen.

Gode råd til konfliktløsning
Men inden det kommer så vidt, er der nogle ting, man selv kan gøre for at undgå nabostrid. Bare fordi vi bor tæt sammen, behøver vi ikke nødvendigvis have noget andet end adressen til fælles. Og eftersom vi ikke kender vores naboer så godt længere, som vi gjorde før i tiden, er der meget større risiko for, at du og din nabo kommer i strid med hinanden.

Det har årsag i, at det for det første er nemmere at skabe fjendebilleder af folk, vi ikke kender. For det andet har folk vanskeligere ved at kommunikere konstruktivt, når de ikke kender hinanden.

Derfor kan det godt betale sig at lære sin nabo at kende, fordi du på den måde vil udvise større forståelse af din nabos adfærd.
Heldigvis er det i mange andels- og ejerforeninger almindeligt at holde arrangementer udover generalforsamlingen som fx fælles arbejdsdage i gården eller sommerfester.

Men du kan også selv gøre en indsats for at lære din nabo at kende ved at byde de nye velkommen til foreningen med en fx en buket blomster eller en flaske vin.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail