Stor ejerforening på Amager ønskede overblik

Ejerforeningen Frankrigshusene kontaktede Vopa med henblik på udarbejdelse af en vedligeholdelsesplan, da bestyrelsen ønskede et 10-årigt budget, så de kunne prioritere vedligeholdelsesarbejderne.

Foreningen består af 240 ejerlejligheder, så det er betydelige udgifter, som bestyrelsen skal prioritere, når der skal igangsættes udskiftning af fx vinduer, tag, faldstammer osv. Derfor har vores byggesagkyndige gennemgået bygningen fra kælder til kvist for at danne os et byggeteknisk overblik med henblik på udarbejdelsen af en samlet vedligeholdelsesplan.

Lappeløsninger giver øgede udgifter
Foreningens bygninger bærer præg af løbende ad hoc lappeløsninger, som ikke er foretaget på samme tid. Det betyder, at der ikke er nogen helhed i forhold til de enkelte bygningsdeles tilstand og behov for vedligeholdelse. Dette medfører øgede udgifter til at opdatere og modernisere bygningen, så man sikrer en ensartethed, uanset om man ejer en lejlighed i stueplan eller på fjerde sal.

Vigtigt, at rådgiver kender ejendommen
Efterfølgende har bestyrelsen udnyttet den byggesagkyndiges viden omkring bygningen, når der opstår spørgsmål omkring indeklimaproblemer som skimmelsvamp, utætte rør osv. Det gør bestyrelsesarbejdet meget nemmere, når rådgiver allerede kender bygningen på forhånd.

Skal vi også hjælpe din forening med en vedligeholdelsesplan?
– Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Kontakt os