Én gang årligt skal der afholdes generalforsamling i andelsforeningerne rundt om i landet. Men hvilke ting er smarte vide, inden generalforsamlingen løber af stablen?

Indkaldelse og dagsorden
Der skal udarbejdes en indkaldelse til generalforsamlingen, som skal sendes ud senest fire uger inden den fastsatte dato. Det er bestyrelsen i andelsforeningen, som typisk sender indkaldelsen ud eller sætter den op i opgange.

Oftest vedsendes dagsordenen for generalforsamlingen, så andelshaverne ved præcist, hvad der skal drøftes på mødet. Nogenlunde samme proces er gældende, hvis der er tale om en ekstraordinær generalforsamling.
Til en ordinær generalforsamling er det altid en fast dagsorden, der følges, hvor det til de ekstraordinære udelukkende er nødvendige punkter, der skal gennemgås.

På den ordinære generalforsamling beretter bestyrelsen om det seneste års begivenheder, der vedrører foreningen. Senere gennemgås årsregnskabet, og dernæst gennemgås de forslag, som andelshavere eller bestyrelse måtte have. Disse sendes som regel med ud sammen med dagsordenen, så alle er klar over, hvad der skal stemmes om.

Forslag
Forslag fra beboere eller bestyrelse kan vedtages ved forskellige former for flertal afhængigt af, hvad der står i vedtægterne. Typisk vedtager man større beslutninger ved dét, der hedder et kvalificeret flertal, hvilket vil sige, at over halvdelen af de fremmødte stemmer for.

Det kan være, der skal vedtages lånomlægninger, eller at nogle har et ønske om altaner. I begge tilfælde vil det være nødvendigt at vedtage beslutningen ved en afstemning på generalforsamlingen. I nogle større foreninger kan beslutninger ifølge vedtægterne kun vedtages ved et fremmøde på over en vis procent. Hvis der ikke er nok fremmødte, må forslaget derfor tages op igen på en eventuel ekstraordinær generalforsamling eller slet og ret kasseres.

Kommer der nok deltagere?
Hvis der ikke kommer nok deltagere til generalforsamlingen, kan man som forening forsøge sig med flere forskellige incitamenter for andelshaverne. Hos Vopa har vi stor erfaring med generalforsamlinger, og vi anbefaler, at man som minimum tager stilling til, hvilke lokaler forsamlingen skal afholdes i, hvad der skal serveres, og at man desuden gør en dyd ud af at informere andelshaverne om, at det er vigtigt, at de møder op – om ikke andet for at lære sine naboer at kende.

Valg til bestyrelse
Til den ordinære generalforsamling skal der vælges en bestyrelse, som typisk består af en formand og nogle bestyrelsesmedlemmer alt afhængigt af, hvor stor foreningen er. Formanden og nogle medlemmer af bestyrelsen vælges ind for 2-årige perioder, mens andre medlemmer skiftes ud årligt.

I nogle foreninger er der et bestyrelseshonorar til bestyrelsesmedlemmer, som udbetales for det arbejde, der foretages i foreningen, mens bestyrelsen i andre foreninger udelukkende består af frivillige kræfter.

Evt.
De sidste punkter, der skal diskuteres på en generalforsamling, er som regel hurtigt overstået. Det kan handle om, om man ønsker at beholde sin nuværende administrator og revisor, og så kan der tages eventuelle emner op, som ikke hører under de andre punkter på dagsordenen.

Hvis man er utilfreds med sin nuværende administrator, eller samarbejdet med revisoren ikke fungerer, er det altså her, man skal melde sig på banen. Hos Vopa har vi gjort det nemt at skifte ejendomsadministrator. Du kan se en video og læse mere om vores ydelser her.
Eller du kan kontakte os direkte for et uforpligtende tilbud.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail