Hvordan slipper man for, at vigtig viden går tabt, når et bestyrelsesmedlem udskiftes?

I en andels– eller ejerforening er det normalt, at bestyrelsen består af frivillige kræfter. Beboere stiller op frivilligt til generalforsamlinger og bliver så typisk valgt ind for 1- eller 2-årige perioder. Ofte dropper bestyrelsesmedlemmer så posten efter en periode eller to, fordi bestyrelsesarbejdet måske ikke længere passer ind i deres travle hverdag.

By-nomaderne flytter
Det er blevet mere almindeligt at flytte til og fra andels- og ejerforeninger, end det var før i tiden. Faktisk siger man, at en beboer gennemsnitligt bor i en andelsbolig i den samme forening i 7 år. Dette bunder blandt andet i, at mange af de klassiske 2-værelses andelsboliger bliver solgt til singler i 20’erne og 30’erne og igen til den ældre generation, fx pensionister.

Når folk flytter sammen og får børn, rykker de ofte over i lidt større boliger, og derfor udskiftes der ca. 30.000 andelsboliger om året. Den lidt kedelige konsekvens af denne udskiftning er, at de beboere der har siddet i bestyrelsen og som i denne periode har akkumuleret en mængde viden om foreningen, forsvinder. Og med dem risikerer man også, at den nyttige viden forsvinder.

Web er løsningen
Heldigvis er det mere og mere almindeligt, at boligforeningerne samler alle de vigtige dokumenter på en hjemmeside eller i ’skyen’, hvilket løser problemet med tab af viden. Ofte er det fordelagtigt at gemme referater af generalforsamlinger og vedtægter på internetbaserede platforme, så de hele tiden er tilgængelige for alle beboere og bestyrelsesmedlemmer. Det gør det også lettere at sælge boliger, når dokumenterne ligger frit tilgængelige.

”Hos Vopa tilbyder vi vores administrationskunder at samle alle dokumenter på en ForeningsPortal. Denne portal kan også fungere som foreningens hjemmeside og ansigt udadtil, og mange bruger den til interne beskeder i foreningen i stedet for fx at sætte sedler op i opgange, da sådanne sedler jo risikerer at blive revet ned, så ikke alle får informationen.”, forklarer Jeppe Skou-Madsen fra Vopa Ejendomsadministration.

Læs mere om vores ForeningsPortal her.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail