Tid til at tænde for fjernvarme igen – langsomt
Med efterået på vej betyder det også at temperaturen falder og det bliver koldere, hvilket gør at vi tænder for radiatoren igen og man kan ende med en høj varmeregning.
Nu hvor fyrringssæsonen (fra d. 1 oktober til d. 30 april – kan variere fra år til år) er ovre os er det igen blevet tid til at tænde for fjernvarmen. Den høje varmeregning kan forebygges ved at følge nogle enkelte trin som gør, at man kan ende med at spare penge på varmregningen.
Hvordan sparer man penge i fyrringssæsonen?
En nem måde at spare penge på i fyrringssæsonen er ved at skrue langsomt op for fjernevarmen. Det gøres på følgende måde:
- Når man åbner for fjernvarmen for første gang efter sommeren skal fremløbstermostaten drejes hen til en temperatur på 35 – 40 grader.
- Hen imod oktober/november, når det bliver koldere skal temperaturen hæves med 5 – 7 grader.
- Senere i fyrringssæsonen når det er blevet koldere skal der skrues yderligere op for temperaturen med 5 -7 grader, så man ender med 45 – 55 grader. Det svarer til to tredjedele af fuld styrke.
Hvis man vil sænke varmeregningen yderligere, skal radiatorerne indstilles ens i alle rum og være åbne samtidig for at sikre en jævn fordeling af varmen i hele boligen. Til sidst er det også en god ide at lukke for radiatorerne, når der bliver luftet ud, hvis der bliver luftet ud om vinteren skal der blot luftes ud i 10 min. 3 gange i døgnet for at opnå et sundt indeklima. Så undgår man at vægge og andet bliver koldt og det hele skal genopvarmes.
Ønsker du at finde yderligere viden kan du læse mere her