Bestyrelsens dokumenter

Andelshavere har ret til at læse eller få udleveret referater fra bestyrelsesmøder der skal dog tages forbehold for, at personoplysninger om andre andelshavere ikke må frigives, hvilket betyder at bestyrelsen skal anomynisere den slags oplysninger fra referatet inden frigivelsen af det. Det er op til bestyrelsen, hvordan de vil stille dokumentet til rådighed overfor andelshaverne.

Afvisning af bestyrelsens dokumenter
Bestyrelsen må godt afvise andelshavere fra at få indsigt i deres interne arbejdsdokumenter, men hvis andelshavere er utilfredse med den beslutning kan de klage over bestyrelsens beslutning til generalforsamlingen. Hvis generalforsamligen også afviser andelshaverens anmodning eller fortsat bliver afvist af bestyrelsen kan andelshaveren gå til domstolene.

Uploading af bestyrelsens dokumenter på hjemmesider
I forhold til uploading af dokumenter på offentlige hjemmesider skal bestyrelsen have samtykke fra den enkelte andelshaver, hvis dokumentet indeholder navne eller personoplysninger før det må uploades. Men er hjemmesiden til genæld kun tilgængelig for medlemmerne i foreningen må der godt uploades dokumenter med oplysninger om medlemmerne såsom navn, hvervsposter osv. dog må andelshaveres CPR-numre eller privat forhold ikke oplyses.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Dødsfald

Hvis du har mistanke om, at din nabo er død skal du ringe til politiet og forklare dem situationen, og hvad du har oplevet. Vurderer du til gengæld, at der tale om at en anden persons liv er i fare, skal du rådfører dig hos politiet inden du bryder døren op ellers er det normalt politiets afgørelse der bestemmer, hvordan døren skal åbnes.

Rengøring af lejligheden
Som andelshaver skal du ikke tænke på betaling af rengøring i af den afdødes lejlighed, da regningen bliver sendt til dødsboet.

Politiets ansvar at kontakte de pårørende
Hverken den enkelte andelshaver eller forening skal kotankte de pårørende, det skal politiet til trods for at man muligvis kender den afdødes pårørende. Politiet vil kontakte pårørende kort tid efter dødsfaldet.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Husorden

En husorden beskriver de fælles leveregler der er i hverdagen. Husorden skal være med til at skabe et sikkert, godt og trygt naboskab samt forebygge konflikter.

Udformningen af husordenen
Husordenen bliver vedtaget af generalforsamlingen og som udgangspunkt foregår det ved flertalsafstemning medmindre andet fremgår i foreningens vedtægter. Det er op til den enkelte forening at afgøre hvad husordenen skal indeholde, men det er essentielt at den indeholder leveregler for, hvordan man ønsker at leve med hinanden på. En husorden kan indeholde regler om husdyrhold, paraboler, tider for hvornår der skal være ro i ejendommen mv.

Hvem er underlagt husordenen?
Husordenen gælder for alle beboer der bor i foreningens ejendom, så både lejere, andelshavere og fremlejetagere. Derfor bør alle beboere få udleveret et eksemplar af foreningens husorden.

Eksklusion af beboer
En andelshaver kan dog godt blive ekskluderet for misligeholdelse af husorden. Det er tvivlsomt hvorvidt en enkelt overtrædelse af husordenens regler er nok til at ekskludere.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Regler for fælles udearealer

I foreningens vedtægter skal der fastsættes regler om vedligeholdelsespligten, da der ikke er nogle generelle lovregler for vedligeholdelsespligten mellem andelshaver og foreningen. Som udgangspunkt er det foreningen selv der har vedligeholdelsespligten af foreningens fælles udearealer, hvor andelshaver ikke har særskilt brugsret.

Hegnsloven i forhold til fælles udearealer
Når træer og buske plantes som hegn i/langs foreningens ejendom skal reglerne for hegnsloven overholdes dog gælder hegnsloven ikke for øvrige træer og buske på foreningens ejendom, her kan foreningen i husordenen fastsætte regler for højden af træer og buske. I særlige tilfælde kan der opstå begrænsninger som følge af almindelig naboretlige grundsætninger, som fastsætter en grænse for, hvor mange gener naboejendommmen skal tåle, dette kunne f.eks. være i forhold til skyggegener.

Vedligeholdelsespligt
Så længe foreningen står for vedligeholdelsespligten skal de også betale for vedligeholdelsen. I henhold til dette bør foreningen hensætte et beløb i regnskabet til vedligholdelses, samt eventuelt en vedligeholdelsesplan som omfatter fælles udearealer.

Udformning af fællesarealer
Det er på generelforsamlingen træffer foreningen beslutninger om udformningen af fællesarealer, herunder etableringer af grillområder, legeplads mv. I nogle tilfælde skal der søges om byggetilladelse for etablering af legepladser mv., hos kommunen.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

El- og vvs-tjek

Et el- og vvs-tjek er en rapport, som beskriver boligens tilstand af el- og vvs-installationer. Rapporten skal uarbejdes af en autoriseret el- eller vvs-installatør.

Formålet med et el- og vvs-tjek, samt krav
Formålet med rapporten er at konstatere om installationerne er lovlige og fungerer som de nu skal, deruodver er tjekkene også med til at forebygge brand- og vandskader. Der er ikke et lovkrav ved salg af andelsboliger om der skalk foretages et el- og vvs-tjek, derimod er det foreningens vedtægter der afgører det.

Det kan både være bestyrelsen eller sælger, som bestiller rapporten. Som regel er det sælger, der betaler for eftersynene, derimod i de foreninger, hvor vedtægterne ikke stiller krav om el- og vvs tjek, er det køberen der står med beslutningen om hvorledes der skal laves et tjek og køberen står også selv med betalingen.

Hvor kan man klage, hvis man er utilfreds med tjekke? 
Hvis man vil klage over tjekket, skal man henvende sig til firmaet eller personen der udførte tjekket.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Flere navne på andelsbeviset

Det er andelshavers egen beslutning om hvem der skal stå på andelsbeviset. Andelshaveren skal være opmærksom på, at de personer der står på andelsbeviset også ejer andelen i fællesskabet. Derudover skal der også tages forbehold for boligpælspligten, som gør at de indtegnede ejere skal bo i andelsboligen.

Fjernelse og tilføjelse af navne på andelsbevis
På andelsbeviset er det muligt at skrive flere- eller fjerne navne, her er der tale om deloverdragelse. I denne situation skal bestyrelsen eller administrator udarbejde en overdragelsesaftale, hvorved de invovlerede skal underskrive. Aftalen skal inkludere en opgørelse af maksimalpris, forbedringer, løsøre og eventuelle nedslag. Man skal være opmærksom på at kreditorerne skal godkende tilskrivning eller fjernelse af navnet, hvis andelen er pansat skal samtlige pant- og rettighedshavere skriftligt godkende, at dele af andelen bliver solgt til en anden. Samtidig med deloverdragelsen vil ægtefællen eller samleveren også indgå en aftale om hæftelse for lånet. I begge tilfælde er det enkelt at indhente godkendelse fra kreditorer.

Overdragelse
I forhold til navne på andelsbeviset skal bestyrelsen behandle sagen som enhver anden overdragelse. De kan blandt andet undlade at opkræve overdragelsessummen til foreningens konto, hvis foreningen ikke har beløb til gode hos andelshaver. Ved overdragelser er det en god ide, at foreningen inde på tinglysgning.dk henter en tingbogsattest, for at sikre sig, at de har samtykke fra samtlige pant- og rettighedshavere.

Ved andelshavers dødsfald
Det er således, at hvis andelshaver dør kan samleveren godt blive boende, da foreningens vedtægter kan indholde særbestemmelser for, at hvis en samlever har haft fælles hustand med andelshaver i et vist tidsrum, har samleveren fortrinsret til at overtage boligen. Det er dog ikke sikkert at samlever arver andelen og dermed risikerer vedkommende at skulle købe andelen fra andelshaverens arvinger.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Forandringer i boligen

Vil en andelshaver foretage diverse forandringer i andelsboligen skal forandringerne udføres håndværksmæssigt forsvarligt i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen, lokalplaner og andre offentlige forskrifter mv.

Hvornår skal forandringen anmeldes?
Det er vigtigt, at forandringerne anmeldes skriftligt til bestyrelsen senest 5 uger inden, de iværksættes. Hvis forandring kræver byggetilladelse efter byggelovgivning eller andre forskrifter, skal tilladelsen også forevises til bestyrelsen, igen inden iværksættelse.
Det er ikke bestyrelsen, som er ansvarlig for anmeldte eller godkendte forandringers lovlighed og forsvarlighed. Det er muligt for bestyrelsen at komme med indsigelser inden 3 uger efter anmeldelsen, hvis forandringen er blevet vurderet til at medføre væstenlige gener mod de øvrige andelshavere i ejendommen. Hvis der gøres indsigelse skal forandringen udskydes, indtil bestyrelsen har opnået en endighed eller det er blevet fastslået at indsigelsen er uberettiget.

Skal der ansøges om tilladelse hos de kommunale myndigheder er det andelshaver, som skal søge om mydighedstilladelse, hvorved bestyrelsen skal give samtykke til ansøgningen.

Varsling af håndværkere
Andelshavers naboer skal give adgang til håndværker, dog skal det varsles med 4 uger, nægter naboen til gengæld adgang for håndværkere kan det være nødvendigt at varsle med 6 uger før, så der kan gives tilladelse i henhold til lejeloven.

Forringelse af inventar
Forringer håndværkerne inventar hos naboen er det andelshaver der står for udbedringerne af forårsaget skader. Som andelshaver har man mulighed for at gøre skadekrav gældende for håndværkerne. Ifølge andelsboligforeningensloven ansættes værdien af forbedringen/forbedringerne i andelsboligen til at skulle nedskrives ift., eventuel værdiforringelse grundet alder eller slitage.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Standardvedtægter

Det er vigtigt at standardvedtægterne i foreninger løbende bliver revideret for at indarbejde de nye lovgivninger og retspraksis inden for andelsboligområdet.

Som udgangspunkt opererer man kun med en standardvedtægt, dog er der enkelte bestemmelser som kan variere alt efter om foreningen består af en etageejendom eller tæt/lav bebyggelse. Disse bestemmelser er også markeret i standardvedtægterne. Der kan i et særskilt dokument stå alternative vedtægtsbestemmelser som enten er blevet tilføjet eller som erstatter nogle af bestemmelserne i standardvedtægten.

Er du i tvivl eller har nogle yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Ting og sager på fællesarealerne

Hvis man som andelshaver gerne vil stille ting på foreningens fællesarealer skal det være vedtaget på generalforsamlingen eller også skal der være givet tilladelse fra bestyrelsens side af, dog er det tilladt at stille ting på eget brugsretsområde.

Det er ikke i god ret at smide genstande ud som er blevet stillet på fællesarealerne uden varsling, hvor genstanden efterfølgende skal opbevares i et stykke tid før udsmidning er mulig.

Placering af genstande i trappeopgangen
Som udgangspunkt må f.eks. barnevogne ikke placeres i bunden af opgangen, da trappen anses som en flugtvej. Hvis man er i tvivl om hvorvidt genstande af ikke brandbart materiale må placeseres i bunden af opgangen, skal man kontakte det lokale brandvæsen. Det er endda muligt at få en bøde for spærring af flugtvejen, men da det er vanskeligt at bevise, hvilken andelshaver der har placeret tingene på trappen er det foreningens ansvar skriftligt at reagere på det, så trappen igen bliver fri for ting.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Snerydning – hvem har ansvaret?

Snerydningsforpligtelsen ligger hos grundejeren, og ved andelsboligforeninger er det foreningen som har forpligtelsen, da de anses som grundejer. Det indebærer, at foreningen både er ansvarlig for snerydning af indkørelser, trapper, fortove, stier med offentlig adgang samt fjernelse af sne og istapper på tagene.

Fjernelse af sne
Foreningen kan vælge at ansætte et firma til rydning af sneen eller organisere en turnusordning blandt andelshaverne, som fungerer frivilligt. Organisering af turnusordning kan ske på generalforsmalingen. Er der tale om en privat fællesvej er det også foreningen der står for snerydning, da det ikke er kommunens ansvar. I langt de fleste tilfælde er foreningen/grundejeren kun forpligtet til at rydde sne op mod vejens midte, da foreningen/grundejeren på den modsatte side af vejen er forpligtet til at rydde sneen på sin del af vejen. Opstår der tvivl om hvorvidt ens forening er en privat fællesvej kan man kontakte kommunen eller finder oplysningerne på deres hjemmeside.

Derudover er foreningen/grundejeren også forpligtet til at strø salt eller grus på fællesarealerne for at forbygge glat føre og dermed hindre uheld eller skader. Ydermere skal der også være muligt for skraldemænd, postbud og gæster at komme sikkert frem til ejendommen, hvilket snerydning og saltning skal være med til at sikre.

Tidsfrist for snerydning
Tidsfristen for snerydning er iflg. kommunale regler ”snarest efter” sneen er faldet. I hverdagene og om lørdagen skal sneen være ryddet inden klokken syv og inden klokken otte på søndage og helligdage om morgenen, oveni skal der som minimum ryddes om morgenen, eftermiddagen og aftenen indtil kl. 22.

Faldskader
Skulle foreningen være ud for, at der opstår faldskader grundet manglende snerydning, har de erstatningspligt. Er man i tvivl om hvilken slags skader foreningens forsikring dækker, bør man tjekke op på det.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

© Copyright - Vopa Ejendomsadministration