Uenighed mellem andelshaver og bestyrelsen

Der eksisterer ikke en klage indsats, hvis det er, at andelshavere gerne vil klage over foreningens bestyrelse. Andelshavere bør derfor i første omgang se, om man ikke kan komme frem til en fælles løsning.

Håndtering af uenigheder mellem andelshaver og bestyrelsen
Hvis det ikke er muligt at komme frem til en fælles løsning, kan man dernæst tage problemstillingen op på generalforsamlingen enten ved den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling, hvor man skal have samlet opbakning fra mindst 1/4 af de øvrige andelshavere.

Bestyrelsen har til opgave at føre de beslutninger der træffes på generalforsamlingen ud i livet. Der skal dog tages forbehold for, at bestyrelsen kan have beføjelser, som fremgår i foreningens vedtægt. Mener en andelshaver dog, at bestyrelsen har truffet en beslutning som modstrider deres beføjelser, kan andelshaveren anmode om, at beslutningen bliver taget op på generalforsamlingen. Bestyrelsens afgørelse kan dog ændres ved, at flertallet stemmer for til generalforsamlingen. Igen er dette muligt at tage op på en ekstraordinær generalforsamling.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamlign
Som andelshaver har man ikke mulighed for selv at indklade til ekstraordinær generalforsamling, det er bestyrelsen der skal gøre det. Dette sker, hvis 1/4 af andelshaverne , et flertal i bestyrelsen eller foreningens administrator forlanger det. Bliver dette ønske ikke opfyldt efter gentagne gange, vil andelshaver selv kunne indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Ved indkaldelse skal det kunne dokumenteres, at der er opbakning blandt 1/4 andelshavere, deruodver skal indkaldelsen også indholde en dagsorden.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Udearealer

Vedligeholdelsespligten skal fremgå i foreningens vedtægter, da er ingen lovgivning for vedligeholdelsespligten angående udearealer. Dog har foreningen vedligeholdelsespligten for fælles udearealer, hvorimod andelshaver typisk selv har vedligeholdelsespligten på udearealer med individuel brugsret.

Det skal tydeliggøres i vedtægterne eller en særskilt boligaftale om andelshaver har vedligeholdelsespligten for den side af hegnet/hækken som vender ud mod fællesarealet, hvis det ikke fremgår er det foreningen som står for vedligeholdelspligten.

Hegnsloven i forhold til andelshavere
Skulle der opstå uenighed mellem to andelshavere om fælles hæk/hegn er det ikke muligt at anvende hegnsloven, da den kun regulerer forholdet mellem to matrikelnumre og ikke uoverensstemmelser mellem to andelshavere. Det er her foreningens vedtægter afgører eksempelvis hvor høj hækken/hegnet må være, vedligeholdelses  af det osv. fremgår det derimod ikke i vedtægterne skal de to andelshavere opnå en fælles enighed.

Betaling for manglende deltagelse til fællesarbejdsdag
Generalforsamlignen kan godt ændre på vedtægterne således, at en andelshaver skal betale et engangsbeløb for manglende deltagelse på en fælles arbejdsdag, der vedrører alle foreningens andelshavere. Dette kan dog kun opnås ved enstemmighed eller hvis 2/3 stemmer for. De resterende andelshaver 1/3 som stemmer imod vedtægtsændringen, vil ikke blive omfattet af ændringen og dermed kan de ikke pålægges at betale.

Eksklusion som følge af manglende vedligeholdelse
Som andelshaver er det muligt at blive ekskluderet som følge af manglende vedligeholdelses af udearealer, realiteten er dog, at der stort set aldrig opstår situationer, hvor man kan begrunde en andelshaver eksklusion. Endda i tilfælde af grov vanrøgt er eksklusion tvivlsomt, da foreningen i stedet for bør foretage de nødvendige vedligeholdelsesarbjede på andelshaver regning.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Fællesarbejde

Principielt er der ingen grænser for, hvilken slags opgaver fællesskabet kan udføre, dog skal opgaver som ifølge lovgivningen udføres af en fagmand, f.eks. elinstallationer. Opgaver som kan pålægges fællesskabet er afvaskning af havemøbler, fejning af nedfaldne blad osv. Andelshavere bør yde den arbejdskraft deres fysisk tillader dem.

Fællesarbejdet er frivilligt
Man kan ikke pålægge andelshavere til at medvirke i fællesarbejdsdagene, da generalforsamlingen ikke kan lave regler for personlig frihed og arbejdet bør derfor ske på grundlag af frivillighed. En fordel ved fællesarbejde er, at det økonomisk kommer andelshaverne til gode, da foreningen ellers skal betale for at få arbejdet udført.

Strafgebyr for manglende deltagele i fællesarbejde
Som forening er det mugligt at opkræve et strafgebyr for manglende deltagelse i fællesarbejdet ved forudsætning af, at det udtrykkeligt er beskrevet i vedtægterne. Engangsbeløbet skal være inden for rimlighedens grænser i henhold til arbejdsopgaverne. Foreningen bør tage stilling til hvorvidt der skal tegnes en arbejdsskadeforsikring og/eller en kollektiv ulykkesforsikring, da der i givent tilfælde kan opstå skade.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Hvem kan stille et forslag?

Det fremgår i foreningens vedtægter, hvem der kan stille et forslag.

Tidsramme for forslag
Forslaget skal dog ifølge standardvedtægternes § 24, stk. 2 fremsendes til bestyrelsen senest inden 8 dage før generalforsamlingen. Herefter skal bestyrelsen ifølge § 24, stk. 3 informere de øvrige andelshavere med forslaget senest 4 dage før generalforsamlingen.

Hvad skal forslaget indeholde?
Som udgangspunkt er der ikke nogen regler for, hvordan forslaget skal udformes, til gengæld kan det være en god ide at have følgende informationer med:

  • Forslagstillers fulde navn, adresse eller andelsnummer
  • Datoen for forslaget. Dette skal sikre, at forslaget overholder tidsrammen i for hold til standardvedtægterne
  • Der skal fremgå en skriftlig begrundelse for forslaget
  • Forslaget skal formuleres således, at der kun kan stemmes enten ”ja” eller ”nej”

Ændringsforslag
Et ændringsforslag er et forslag om ændring i nuvære stående forslag. Hvis dirigenten vurderer at et ændringsforslag er et selvstændigt forslag, skal forslaget afvises, da tidsrammen ikke er overholdt. Ydermere er det dirigenten der styrer debaten om det fremstillet forslag til generalforsamlingen og ikke andelshaver.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Private fællesveje

Private fællesveje benyttes af flere ejendomme og er åben for offentlig trafik. Det er grundejeren der ejer vejen, som har skel ud til den pågældende vej.

Vedligeholdelse af private fællesveje
Grundejeren skal vedligeholde fortov, rabatter og kørebane ud fra deres ejendom og til midten af kørebanen. Vedligeholdelse af fortov, rabatter og kørebane omfatter at fjerne ukrudt, feje og fjerne affald, renholde grøfter, rendestene og nedløbsrister mm. samt vedligeholdelse af træer og buske så de ikke er til gene for forbipasserende. Derudover har grundejeren forpligtelse til snerydning og saltning af veje/fortove, herunder indgår også at områder omkring brandhaner, alarmskabe og installationer for trakikregulering er ryddet.

Ansvaret for det juridiske og økonomiske del af vejen pålægges grundejeren, dette betyder at foreningen gøres erstatningspligtig for uheld, hvis der er utilstrækkelig vedligeholdelse eller mangel på snerydning.

God og forsvarlig tilstand af vejen
Når kommunen har vejmyndighed betyder det, at de har ansvaret for sikre sig, at vejene holdes i en ’god og forsvarlig tilstand’ for at sikre færdelsarealer. Løbende foretager kommunen tilsyn af vejene, og vurderes en vej til at være misligholdt gives der fra kommunen af et påbud om istandsættelse. Bliver istandsættelsen derimod ikke efterkommet, kan kommunen gennemføre arbjedet på grundejerens regning.

Trafikreguleringer
På privat fællesveje må der godt etableres trafikregulerende foranstaltninger, såsom vejbump, opsætning af skilte med ’uvedkommende færdsel forbudt’ eller forbydning af parkering på privat fællesvejen. Det skal dog først godkendes af kommunen og det lokale politi, hvorved grundejeren selv står for at afholde udgifterne.

Utilfredshed med afgørelser i sager
Er man udtilfreds med kommunens afgørelse i en sag og mener at den er i strid med lovgivningen, kan man klage til vejdirektoratet. Der er fire ugers klagefrist fra den dag foreningen får bekendtskab til kommunens afgørelse. Det er vejdirektoratets beslutning som er endelig.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Rygning i andelsbolig

Det er tvivlsomt for generalforsamlingen at kunne beslutte at pålægge rygere, at de selv skal sørge for at røgen bliver i deres eget hjem, så længe bygningsreglementet er overholdt. Det samme princip er sig gældende for andelshavere med røggener.

Ændringer i husorden/vedtægter angående rygning
Generalforsamlignen må heller ikke ændre i husordenen/vedtægter, så det bliver forbudt for de nuværende beboere at ryge i lejlighederne, da de er flyttet ind under nogle andre betignelser, samt med rettigheder som ikke kan ændres på. Dog har generalforamlingen mulighed for at ændre på vedtægterne/husordenen, så nye beboerer ikke må ryge i lejligheden. For at dette foreslag kan vedtages skal der være et flertalt på 2/3 og hvis det ikke overholdes er det grundlag for eksklusion.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

Tid til at tænde for fjernvarme igen – langsomt

Med efterået på vej betyder det også at temperaturen falder og det bliver koldere, hvilket gør at vi tænder for radiatoren igen og man kan ende med en høj varmeregning.

Nu hvor fyrringssæsonen (fra d. 1 oktober til d. 30 april – kan variere fra år til år) er ovre os er det igen blevet tid til at tænde for fjernvarmen. Den høje varmeregning kan forebygges ved at følge nogle enkelte trin som gør, at man kan ende med at spare penge på varmregningen.

Hvordan sparer man penge i fyrringssæsonen?
En nem måde at spare penge på i fyrringssæsonen er ved at skrue langsomt op for fjernevarmen. Det gøres på følgende måde:

  • Når man åbner for fjernvarmen for første gang efter sommeren skal fremløbstermostaten drejes hen til en temperatur på 35 – 40 grader.
  • Hen imod oktober/november, når det bliver koldere skal temperaturen hæves med 5 – 7 grader.
  • Senere i fyrringssæsonen når det er blevet koldere skal der skrues yderligere op for temperaturen med 5 -7 grader, så man ender med 45 – 55 grader. Det svarer til to tredjedele af fuld styrke.


Kilde: Hofor

Hvis man vil sænke varmeregningen yderligere, skal radiatorerne indstilles ens i alle rum og være åbne samtidig for at sikre en jævn fordeling af varmen i hele boligen. Til sidst er det også en god ide at lukke for radiatorerne, når der bliver luftet ud, hvis der bliver luftet ud om vinteren skal der blot luftes ud i 10 min. 3 gange i døgnet for at opnå et sundt indeklima. Så undgår man at vægge og andet bliver koldt og det hele skal genopvarmes.

Ønsker du at finde yderligere viden kan du læse mere her

Mangler og fejl ved salg af andelsbolig

Ved salg af andelsbolig kan der være fejl og mangler i boligen. Det er tit her spørgsmålet om hvorvidt sælger, køber eller foreningen står for hæftelsen af fejlen eller manglen. Er det således, at der skulle være mangler i andelsboligen grundet undervedligeholdelse eller mangler i forhold til inventar og installationer, trækkes beløbet fra andelsværdien for at dække disse.

Hvad er en mangel?
Man definerer en mangel som værende en genstand (f.eks. dør, stikkontakt, badeværelse mv.) der mangler en egenskab, der forventeligt skal være til stede eller at genstanden har en egenskab, som er anderledens end forventet.

Tjek ved salg af andelsbolig
I dag er der mange foreninger, som kræver at sælger får lavet en vurderingsrapport, et el- og vvs-tjek inden salget, det er dog ikke alle foreninger, der har dette krav til sælgeren. Fejlene og manglerne bliver noteret i en rapport som dernæst afleveres til køberen af boligen. Tjekkene viser det som skal udbedres inden indflytning af køberen finder sted eller også er alternativet, at det fratrækkes i prisen. Hvis der er udført et tjek på boligen, er det muligt at kontakte den pågældende vurderingsmand eller håndværker hvis der er uenighed om bedømmelsen.

Invendigt og udvendigt vedligeholdelse af boligen
Ved køb af andelsbolig køber man sig retten til at bo til leje i en forening, dette gør at foreningen skal anses som udlejer, mens andelshaveren anses som lejer. Her gør lejelovens almindelige regler sig gældende, som medfører at man skelner mellem invendigt og udvendigt vedligehold.

Det antages at indvendig vedligeholdelse er andelshaverens ansvar. Dette omfatter:

  • invendig vedligeholdelse
  • invendige sider af altanen
  • håndtaget på indersiden af døren
  • vandrette vandrør
  • toilet

Hvorimod det antages at andelsfoligforeningen har ansvar for følgende:

  • udvendig vedligeholdelse
  • etageadskillelser
  • håndtaget på ydersiden af døren
  • lodrette stigstrenge/rør
  • låsen i døren

Indberetning af mangler eller fejl
Er det fejl og mangler på den udvendige del af boligen er det foreningen der står med ansvaret og tidsperioden for indsigelsen har ikke nogen betydning. Dette bør også fremgå i vedtægterne. Er manglen eller fejlen indvendig skal køber/andelshaver reagere hurtigt. Ved Indflyttelse skal køber af andelsboligen reklamere indenfor de første 14 dage, da sælgerens penge først bliver udbetalt 14 dage efter overtagelse og dermed stadig er foreningens penge indtil da. Informere køber om manglen/fejlen indenfor de 14 dage kan foreningen tilbageholde pengene indtil manglen er udbedret. Som køber skal du både informere sælger, bestyrelsen og administrator i foreningen. Hverved sikrer man sig, at alle partere er bevidste om reklamationen og dermed sikre man sig, at pengene bliver tilbageholdt inden udbredelsen har fundet sted.

Har manglen derimod været skjult ved gennemgang af boligen, har køberen ikke haft bevidst kendskab til manglen ved købet af boligen. Manglen/fejlen skal stadig informeres til sælger og bestyrrelsen, selv efter de 14 dage. Det er dog ikke sikkert, at køberen kan få udbetalt pengene, da sælgeren efter en længere periode har ret til ikke at udbetale pengene, da manglen ikke var der i den periode de boede i boligen. I nogle tilfælde går foreningen ind og erstatter beløbet, mens andre gange lader foreningen det være en sag mellem sælger og køber.

Er du i tvivl og har yderligere spørgsmål og vil høre mere, så kontakt VOPA på 81 11 11 12 eller på kontakt@vopa.dk

© Copyright - Vopa Ejendomsadministration